Dag to. :::: Så hylede vækkeuret og vi troede at hotellet var gået i brand, ja vi er mærkelige men det må være det belgiske øl der spiller os et pus :-)

Nå men vi kom da næsten op og kun næsten, for de senge skulle da aldrig have været stillet op eller i det mindste bare en anden madras for av hvor havde vi ondt i ryggen og Dennis havde fået en mega tømmermænd også kaldet migræne, puha han lignede udskidt æblegrød og så gik jagten ind på panodiler. Vi fik morgenmad fra en ganske underholdende coco pops automat (det var rent faktisk coco pops) og en eller anden form for kaffe og noget belgierne kalder brød, vi har stadig ikke fundet ud af hvad vi skal kalde det endnu :-) men det var en blanding af toast og knækbrød hmm måske knæktoast....

Kl. blev 11 og vi blev hentet af arrangørerne og blev kørt til bowlingcenteret for at bowle vores sidste start kl.13.00 mens vi stadig jagtede nogle hovedpinepiller til Dennis, vi skulle også finde en hæveautomat, så vi kørte rundt i 15 minutters dødsræs, de kører stadig som en pose lort, endelig fandt vi en og selvfølgelig virkede den ikke så vi måtte lige tage 10 minutter mere mens vi bad til Bo om ikke at tage livet fra os endnu (det gjorde jeg heldigvis ikke) da vi stoppede for at tanke nogle mønter var der sørme kræmmermarked eller en anden slags marked, der var boder med frisk frugt og nybagt brød i bedste gammeldags stil, man følte sig helt nostalgisk og havde lyst til at købe brød med hjem, logikken vandt dog da vi havde for meget overlæs i forvejen.

Vi ankom da nogenlunde sikkert til bowlingcenteret, men stadig med et migræneramt stykke mandfolk og jagten på panodiler var der fortsat, men ingen kunne hjælpe os og tiden til bowlingen nærmede sig da Dennis' redning ankom i skikkelse af Rikke H. Rasmussen, for hun havde da en en ordentlig bøtte panodil zap med sig og straks fråede Dennis en 20-25 stykker i sig (han har jo et mandekorpus) i håb om at de kunne nå at virke så han ikke behøvede at trække sig.
 

TUSIND TAK RIKKE

Kl. blev 12.50 og Dennis så ud til at have det bedre, mens min ryg stadig gjorde knuder og stadig brokkede sig over hvorfor jeg havde sovet på en stenmadras og ikke i en seng.

Vi kom i gang og Dennis lagde ud som lyn og torden med 189 tror jeg nok mens jeg startede blidt med 163 + - og næste serier trak Dennis endnu mere fra og lavede 201 og jeg lavede 210 og Dennis forsatte med at håne mig og kalde mig alle mulige former for grove bowling fraser jeg ikke tør skrive her, han lavede da også 204 i 3. serie og jeg fortsatte med mine stille 164.

Så skulle vi til en ny hal og bowle, der var 3 forskellige underlag i hallen, og det kunne Dennis ikke lide for tilløbet var heller ikke hans kop the, for det endte med at Bo lavede mest, nemlig 1149 mod Dennis' 1072 og det var sgu flot bowlet af Dennis, taget i betragtning af hans totale migræne anfald og næsten ingen søvn.

Pludselig fik vi pænt travlt med at komme afsted til lufthavnen for SKULLE tjekke ind senes 16.50 og vi kom først afsted fra bowlingcenteret kl. 16.00 og det tager 45 min. at køre fra bowlingcenteret til lufthavnen, men, Max (vores ene chauffør) smilte og sagde bare rolig vi skulle nok nå det og så blev vi først rigtig urolig for nu vidste vi jo hvordan de der belgiere køre bil, de lære det ALDRIG og turen derind blev så sandelig også spændende, vi valgte bare at lukke øjnene og håbe på det bedste. Vi ankom til lufthavnen kl. 16.30.......16.30 og endda helskindet ganske imponerende når vores chauffør holdte en gennemsnits fart på 350 km/t sådan ca.

Vi fik tjekket vores tunge tasker ind og skulle igennem security og det blev en ganske underholdende affære, for Dennis blev ved at bippe og da de lyste igennem min håndbagage lå der en rund dims der mindede om en bombe der klar til at sprænge og det var lige hvad de troede det var. 14 personer blev tilkaldt for at kigge på skærmen og samtlige troede lige pludselig at vi var terrorister og at de snart skulle dø, efter utallige forsøg på at forklare at det bare var en bowlingkugle turde de at køre min taske lidt ud af det der røntgen halløj og samtidig ankom en eller anden bombemand men en laaaang pind som han MEGET langsom førte hen over tasken og med et lille smil udbrød ”all clear”

Efter denne ”lille” farce fik vi af vide at vi ALDRIG mere måtte tage en bowlingkugle med op i en flyver som håndbagage og sagde selvfølgelig at DET skulle vi nok huske.....NOOOOOT.. og nu havde vi rigtig rigtig travlt med at nå til flyet så vi kunne nå ombord og brussel's lufthavn høre jo ikke til blandt verdens mindste, så en gåtur på 3 kilometer blev til en løbetur i stedet, men vi nåede det og sad og grinte lidt af det på til kastrup, hvor vi landede planmæssigt.

Vi havde en fantastisk god tur der var alle pengene værd (bare ikke lige hotel sengene) og fik et par super dage og noget god træning på en ret svær olie (den var meget sværere end den ser ud) og kan klart anbefales til andre og vi tager helt sikkert derned igen til næste år, det har været et super arrangement hvor arrangørerne havde gjort alt for, at det eneste vi skulle tænke på, var at bowle hvilket vi til tider alligevel glemte :-). Fantastisk arbejde de havde udført.

Håber i gad læse så langt og er blevet en smule misundelig :-)
Hygge til alle derhjemme der tog sig tid til at læse dette, der kommer mere i morgen. GODNAT.
Hilsen Dennis og Bo.